Din kandidat til kommunalvalget 2021

Stem personligt på Jørgen Bech i 2021

Demokrati og valg

8. juli 2021

KOMMUNALVALG 2021

Læs mere om Jørgens holdninger

DEMOKRATI

For nogle valg siden, var jeg ved at sætte en valgplakat op, da tre drenge vel omkring 8-9 års alderen kom forbi. Én af dem spurgte nysgerrigt: "hvad laver du?". Pædagogisk fortalte jeg at der var valg, og at jeg var ved at sætte en plakat op, så vælgerne kunne se hvem de kunne stemme på. Mit svar var åbenbart ikke helt udtømmende, for han spurgte: "jamen, hvorfor gør du det?" - lidt overrumplet over dette lidt skarpe spørgsmål, svarede jeg: "ja, fordi nogle skal jo gøre det"…og - stik imod min forventning, var det svar åbenbart meget tilfredsstillende, for alle tre nikkede de til hinanden og en af dem sagde, "nåja, det er klart" - hvorefter de gik videre.Læs mere om holdninger her.

 

Nogle skal jo gøre det - for fællesskabet. 

Altså gøre sit for samfundet, for vores land, for fællesskabet. Intet fællesskab, intet demokrati. Ingen frihed, intet demokrati. Men hvad med ansvaret? Tager vi  som personer også ansvar? Eller er det samfundet, altså fællesskabet, der skal tage ansvar? TV2 sang om  "samfundets skyld", altså samfundets ansvar, mao: jeg har som person ikke noget ansvar. Det er de andre.

For mig er det helt basale grundlæggende princip for et demokrati: At man tager ansvar for sig selv og også for andre. Ansvaret kan ikke deles ud. Når man vil være med til at tage ansvar, kan man også være med til at beslutte. Demokrati er en adfærd – det er sådan vi gør her.  Vi taler om tingene, vi overvejer, vi beslutter i fællesskab, eller vi stemmer om det. Flertallet vinder, når vi har taget behørigt hensyn til mindretallet. 


Demokrati - ansvar - frihed. 

De 3 begreber er svære at skille fra hinanden, men jeg oplever at mange, når de taler demokrati måske gerne mener medbestemmelse, men ikke nødvendigvis medansvar. 

I min optik er de personlige frihedsrettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, foreningsfrihed, retssikkerhed m.v. helt afgørende for et moderne demokrati. Tidligere var det også naturligt at den enkelte tog ansvar. Men er det fortsat sådan?
Folkestyreprincippet vedrører den lige mulighed for at deltage i det fælles styre inden for etafgrænset område. Det udmøntes i rettigheder, der omhandler almindelig og lige adgang tilat påvirke de fælles beslutninger. I et repræsentativt demokrati som det danske drejer detsig typisk om bestemmelser om lige og almindelig valgret og valgbarhed.


Folkestyret kan ikke virkeliggøres uden frihed. 

Kan man ikke udtale sig frit, bliver fx deltagelse i det politiske styre illusorisk. Omvendt, har borgerne ingen ret til at deltage i det politiske styre, har de ingen mulighed for at kontrollere magtudøvelsen og kan dermed heller gardere sig mod magtmisbrug.

Venstre er et parti, der siden vi blev dannet i 1870 i fundamentet har "Frihed og lighed". Frihed til at tænke, tro, tale og skrive uden frygt for at blive straffet af nogen. Det liberale menneskesyn bygger på, at ethvert menneske har ret til ansvar for sit eget liv 

Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang - men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet.

I ethvert menneske er der en trang til at tage ansvar for sit eget liv. Hvis mennesket berøves det personlige ansvar, bliver det umyndiggjort, magtesløst og ansvarsløst. 
Men den enkelte har også pligt til ansvar for sit eget liv. Forudsætningen for et godt samfund er, at hver enkelt føler et personligt ansvar for at yde en indsats og bidrage til fællesskabet.
Frihed og fællesskabDer er ikke nogen modsætning mellem frihed og fællesskab. De stærkeste fællesskaber er netop de fællesskaber, hvor mennesker frivilligt er gået sammen for at løse en opgave eller dyrke en interesse.

Den, der kan klare sig selv, har en moralsk forpligtelse til at bistå den, der ikke kan - privat og via samfundet.

Frihed er også at hvert enkelt menneske anerkender det andet menneskes ret til frit at tænke, tro og tale og til frit at vælge sin livsform.

Og lige muligheder, så  det ikke kun var godsejere, adel og byernes akademiske overklasse der kunne sikre deres egne privilegier.  Liberale, imod enevælde og for demokrati. 

Det individuelle selvstyreprincip vedrører muligheden for at kunne bestemme selv underhensynstagen til andre. Er det her, nogle af problemerne for demokratiet ligger? Folket vil gerne bestemme, men ikke så gerne acceptere at I det repræsentative demokrati, overgiver man så evnen til at bestemme til andre, som man så ikke har tillid til. 

Tænk blot på Foreningsdanmark (fodbold, badminton, cykel, elevråd, grundejere). Hvor let er det i dag at få folk til at deltage i foreninger ? For slet ikke at tale om bestyrelserne osv.? Jeg oplever, at det bliver sværere og sværere. 

Demokratiet er i vores del af verden en adfærd, en livsform, hvor grundprincipperne er det individuelle selvstyreprincip (at tage ansvar) og et folkestyreprincip med flertalsafgørelser i en eller anden form (direkte eller repræsentativt).
Ideen om demokratiet stammer fra oldtiden, hvor man i de græske bystater fandt på, at den mest retfærdige fordeling af magten var, hvis folket (demos) selv stod for at styre (krates). Demokratiets definition af hvem der har ret til at deltage, har udviklet sig gennem tiderne. 

Det er i dag ikke helt enkelt at sige, hvordan et velfungerende demokrati skal være i et moderne samfund, hvor teknologien  princippet muliggør at alle i princippet kan være med til at bestemme alt på nærmest løbende basis.  Det vil i givet fald være et opgør med de repræsentative demokrati, hvor man vælger tillidspersoner, til at beslutte for sig. 

For hvordan sikrer man, at magten bliver retfærdigt fordelt mellem mange mennesker, der gerne vil være med til at bestemme det, som vedrører dem selv, men måske ikke så meget det, som vedrører andre? 
Det komplicerede samfund: Alt i samfundet er i dag i stigende grad kompliceret pga. den specialisering, der opstår. Dermed bliver den demokratiske proces, den politiske proces, svær at overskue for den enkelte. Vi - folket - tæppebombes dagligt af mediernes halvfærdige, ofte farverige mellemregninger og udeladelser kombineret med oppositionelle snuptagsløsninger.  Hvordan skaber vi som politisk valgte overblik og troværdighed i et morads af informationer, hvor det i stigende grad er vanskeligt at blive synlig? Resultatet kan være, at Folk mister tillid til dem, som sidder i maskinrummet og sammen med de faglige specialister fra et område, forhandler sig frem til anvendelige løsninger. Kan man overskue alle væsentlige faktorer i dette udefra? Næppe.  Det er nok også her, at vi ser fremmedgørelsen overfor demokratiet og dets beslutninger. 

Er det demokratiets krise i en nøddeskal? 

Er det repræsentative demokrati i krise? Folk vil gerne selv bestemme? Men kan man i praksis gøre det, uden at tage for store risici, dele magten mere ud? Fx i en kommune. Vil man her også tage det individuelle ansvar, som følger med magten til at bestemme? Man kan jo sagtens sige sin mening, beslutte noget, men hvordan får man så også ansvar for de beslutninger, hvis de går galt? Kan man bruge den svejtsiske model i en skandinavisk kontekst? Eller den udviklet over så lang tid, at man ikke bare kan indføre den som den er? 

Jeg kender ikke svarene, men tror at vi bliver nødt til at finde veje for at få det personlige ansvar tilbage. Og at bruge det som grundlag til langt mere inddragelse i beslutningsprocesserne. Jeg tror også det bliver rigtig svært, men tror heller ikke der er noget alternativ. Derfor er emnet civilsamfundstrategi noget vi  kommer til at forholde os mere og mere til i de kommende år. 

Men frisind betyder ikke, at den enkelte skal acceptere alle livsværdier og livsmønstre som ligeværdige. Hvis alle holdninger bliver opfattet som lige gyldige, bliver de også ligegyldige. Frisind er det modsatte af holdningsløshed. Frisind er, at den, der selv har en fast overbevisning, ikke blot kæmper for sin egen holdning, men også kæmper for andres ret til at have en anden opfattelse.

Helt basalt betyder demokratiet jo "folkets styre", men vi er jo kommet langt videre, end der, hvor det var en nyskabelse 

• en lovgivende magt (Folketing) • en udøvende magt (Regering) • en dømmende magt (Domstole)

Fem folkestyreprincipper. 

Et retssikkerhedsprincip, Statsmagten bør behandle alle borgere med lige omtanke og respekt. Al myndighedsud- øvelse skal således være baseret på vedtagne love og regler, lige som forvaltningen skaloverholde nogle bestemte og på forhånd fastlagte, neutrale og kendte procedurer i forbindelse med, at lovene håndhæves. Sådanne procedurer skal sikre borgeren mod vilkårlig og uværdig behandling. Læ

Et åbenhedsprincip

For at være i stand til at kontrollere statsmagten, skal borgerne have mulighed for at fåindsigt i de afgørelser, der træffes af de folkevalgte organer, af forvaltningen og af domstolene.

Adgang til information er desuden af betydning for en fri meningsdannelse og for atborgerne skal kunne tage selvstændigt stilling. Det samme er eksistensen af frie og uafhængigemedier.3. Et deltagelsesprincip:Alle borgere bør, uanset forskellig social position, køn og etnisk baggrund, have sammemuligheder for at deltage i det politiske liv. Bl.a. for at sikre det, findes der et sæt socialerettigheder omfattende ret til uddannelse, ret til oplysning, ret til en minimumsindkomst,m.v.I dansk folkestyretradition lægges der desuden vægt på, at borgerne forholder sig aktivttil politiske spørgsmål. Det er søgt fremmet dels gennem kommunestyret, dels gennemforskellige nærdemokratiske tiltag, herunder udbygning af bestyrelser, råd og nævn forfolkelig deltagelse samt inddragelse af foreninger og borgere i offentlig opgaveløsning.

Et princip om offentlig samtale 

Selv om det ikke står skrevet noget steds, vækker det forargelse, hvis et flertal træfferpolitiske beslutninger uden forudgående drøftelse i offentligheden. Til den uskrevne lovom offentlig samtale hører en forventning om, at der lyttes til indlæggene i den offentligedebat, at synspunkterne på en sag begrundes over for offentligheden, og at man afprøvermulighederne for at nå frem til enighed.Princippet om offentlig samtale hviler på en udstrakt grad af tolerance: At vi kan være istue sammen, selv om vi er uenige religiøst og politisk.

Et høringsprincip

I dansk folkestyretradition har der udviklet sig den praksis, at man hører berørte parter,inden der træffes en beslutning, lige som berørte parter også kan være med, når beslutningerskal føres ud i livet. Ofte er det interesseorganisationerne, der høres, men det kan

I det oprindelige demokrati i oldtidens Athen omfattede ”folket” mænd med en vis status og alder. Siden dengang er opfattelsen af, hvem demos er i demokratiet, blevet mere og mere rummelig. I dag vil vi ikke sige, at et demokrati er demokratisk, hvis eksempelvis kvinder ikke må deltage. 


Demokratiet er, udover at være den mest udbredte styreform i Vesten, også et ideal som bredt betragtet er uhyre positivt ladet, og som en værdi der i sig selv anses som værd at efterstræbe.

Møllekrogsbroen

Læs om Jørgen Bech