5. september 2025
Nej tak til monopol
I Venstre er vi optaget af at skabe størst mulig kvalitet og flere valgmuligheder, også i velfærdstilbuddene.
Kvalitet skabes nemlig ikke, når det offentlige har monopol. Du skal ha' flere steder at gå hen til. Der skal derfor være flere forskellige tilbud, når en kommune løser opgaver for hele fællesskabet. Det betyder dog ikke at alt pr. automatik også skal drives af kommunen.
Der er jo så mange af vores livsvigtige virksomheder, som heldigvis ikke drives af det offentlige: Fx dagligvarebutikker, fødevareindustri, flyselskaber, byggeri, speciallæger og praktiserende læger. Her lægger vi alle både liv og helbred i den kvalitet, som disse private virksomheder skaber.
Et gode med friplejehjem og lokalplejehjem
Hvorfor synes Socialdemokratiet med Tina Tving i spidsen, at det er så forfærdeligt med et friplejehjem, som drives privat? Endda med helt samme tilsyn, økonomi og lovkrav som de offentlige plejehjem.
Plejehjemspladsen koster helt det samme, samtidig med at der skabes valgmuligheder for indbyggerne, og konkurrence på kvalitet.
Kvalitet skabes gennem konkurrence
- Når en kommune som offentlig mastodont driver en institution helt uden konkurrence, er der ikke noget sammenligningsgrundlag på kvalitet.
- Det bliver en offentlig mastodont - et monopol uden valgmuligheder, som blot sluger flere og flere ressourcer uden at øge kvaliteten.
- Socialdemokratiet argumenterer, at “de rige” skal ikke have fortrin”, men glemmer at “de rige” altid har flere valgmuligheder.
Hvorfor skal kommunen drive alt?
- Friplejehjem giver valgfrihed og kvalitet mens et offentligt monopol begrænser borgernes valg,
- Venstre kæmper for din valgfrihed i velfærdstilbuddene,
- Derfor er Din stemme lig med din frihed
Mere frihed, flere valgmuligheder
- Det er helt oplagt at kampen for mere kvalitet både på ældreområdet bør fortsætte.
- Hvorfor skal man ikke kunne vælge mellem forskellige typer af plejehjem?
- Hvorfor skal de ældre tvinges til at spise den samme mad fra den samme leverandør?
Det er blot nogle af de vigtige spørgsmål, hvor dit kryds får afgørende betydning for frihed og valgmuligheder.