Den alvorligste situation siden 2. verdenskrig
Kommunens indbyggere skal vide at byrådet i fællesskab støtter borgerne og vil støtte aktivt op om hjælpen til Ukraine. Her er god og velforberedt hjælp til de ankommende flygtninge et minimum. Sidst men ikke mindst, bør byrådet kunne drøfte emnet i fuld åbenhed, så borgerne kan lytte med
Ukraine bombes tilbage til stenalderen af Rusland.
Ufattelige lidelser opleves i nærområdet, få hundrede km fra vores egen grænse. Rusland er militært stærkt og er nu igen blevet en omfattende trussel mod fred og sikkerhed i Europa, som står i den alvorligste sikkerhedspolitiske situation siden 2. verdenskrig. 4 millioner ukrainere er på flugt fra terrorbombninger og enorme ødelæggelser. Familier i byerne må hver nat tilbringe timer i beskyttelsesrum, kældre, p-kældre og metrostationer. Vi kan ikke selv forestille sig det mareridt de må gennemgå. Ældre, kvinder og børn flygter til andre lande for at redde deres liv og førlighed.
Hverdag for flygtninge i Frederikssund Kommune
Det er blevet hverdag for de ukrainske flygtninge i Danmark. Det er ca. 3 og et halvt år siden, at krigen i Ukraine eskalerede, og den forestilling, som mange havde, om at ukrainernes ophold i Danmark ville blive kort, har for længst vist sig ikke at passe. Krigen raser fortsat, og hver måned tvinges nye ukrainske flygtninge til at forlade deres hjem. Lige nu kommer cirka 1.000 flygtninge fra Ukraine til Danmark hver måned! I vores kommune opholder der sig ca. 250 flygtninge, flest kvinder og børn.
Danskernes vilje til at hjælpe er historisk stor.
Også i vores kommune mærkes kæmpe vilje til at hjælpe. Borgere og foreninger meldte sig i starten med kæmpe hjælp og mange gør det stadig. Nogle kører endda for egen risiko til Ukraine for at levere nødhjælp og tage flygtninge med tilbage. Vores kommune har også et stort antal flygtninge.
Hjælpen til ukrainere skal opgraderes
Desværre valgte vores nuværende borgmester at udnytte gamle og renoveringsmodne bygninger til at huse de stakkels flygtninge. De fleste er derfor indkvarteret under kummerlige forhold i den gamle skole i Ferslev, i Skolevejens børnehave i Skibby, i Regnbuen og det gamle bibliotek i Jægerspris og på overskydende plejehjemsværelser på Tolleruphøj i Frederiksund.
Det kan vi ikke være bekendt. Vi må kræve hjælp til selvhjælp
Især forholdene i Ferslev er uegnede. Ikke kun rummene, men på grund af transportforholdene, både til sprogundervisning i Frederikssund, til modtageklasserne som ligger på Ådalens skole - og ikke mindst til Skibby, som reelt er det eneste sted de kan købe ind, og det eneste sted hvor børnene kunne gå til nogle fritidsaktiviteter. Selv om de lokale gør hvad de kan, så er det sørgeligt og trist at se, hvordan beboerne har det. De beklager sig ikke åbent, for de er bange for at miste det de trods alt har.
Venstre foreslog i 2022 at oprette en pavillon landsby
Allerede i starten af krigen foreslog Venstre konkret handling. Blandt andet foreslog vi at man oprettede en pavillon landsby på Jægerspris Lejren, hvor der kunne opnås et fællesskab og transport og indkøb kunne gøres langt lettere. Det ville også betyde at flere kunne komme i job og flere kunne hjælpe hinanden. I stedet valgte flertallet at benytte de gamle renoveringsmodne bygninger, som i de næsten fire år der er gået har kostet rigtig mange penge, samtidig med at kommunen så ikke har kunnet sælge de bygninger. Flere steder skal de alligevel suppleres med lejede bade og toiletvogne.
I fællesskab må vi forsøge at gøre situationen bedre
Kommunens indbyggere bør vide at byrådet i fællesskab støtter borgerne og vil gøre mere for at de kan få et værdigt liv. Hvis vi ikke støtter op om dem, så vil PTSD og andre ubehandlede lidelser gøre det endnu mere besværligt og dyrere, fordi det bliver endnu vanskeligere for dem at blive selvforsørgende.
Frederikssund Kommune har brug for arbejdskraft, og derfor kan en bedre og mere velforberedt hjælp til de ankommende flygtninge være en fordel for alle parter.
Vi bliver efter min mening nødt til at finde fremtidsveje for de ukrainske flygtninge. Vi skal både kunne favne de ukrainere, der ønsker at vende hjem, når tiden er til det, og de mange ukrainere, der måtte ønske at blive.
Sidst men ikke mindst, bør byrådet kunne drøfte emnet i fuld åbenhed, så borgerne kan lytte med.


