❤️Ny borgmester, tak
7. september 2025
Vision og retning på kommunens udvikling - med Anne Sofie Uhrskov
Frederikssund Kommune står ved en skillevej. Efter år med politisk stilstand, samarbejde langt under middel og manglende fremdrift i centrale områder som velfærd og lokal erhvervsudvikling, er det tid til at tænke nyt. Vi kan ikke bliver ved med at satse på en fremdrift som vinden blæser. Der skal vision og retning på Frederikssund Kommunes udvikling.
Vi har brug for samarbejdsevne og -vilje
Derfor er det tid til at vælge en borgmester, der ikke blot forstår kommunens udfordringer, men som har visioner, samarbejdsevner, handlekraft og hjerte til at løfte Frederikssund ind i en ny æra. Den person er Anne Sofie Uhrskov. Læs om din nye borgmester her
Private erhvervsliv og foreningslivet
Anne Sofie kommer fra det private erhvervsliv og har begge ben solidt plantet i det frivillige foreningsliv. Som byrådsmedlem for Venstre har Anne Sofie Uhrskov allerede bevist, at hun er en engageret og nærværende politiker. Hun er formand for Social og Sundhed, og hendes arbejde har været præget af empati, ansvarlighed og en stærk vilje til at skabe bedre forhold for kommunens borgere. Hun har en særlig evne til at lytte – ikke bare til dem, der råber højest, men til alle, der har noget på hjerte. Det er en egenskab, der er altafgørende for en borgmester.
Vision om frivillighed og lokal identitet
Anne Sofie Uhrskov har en klar vision for Frederikssund: en kommune hvor frivillighed, fællesskab og lokal identitet styrkes; hvor erhvervslivet får bedre vilkår; og hvor natur og klima ikke blot er floskler, men reelle politiske prioriteter. Hun har allerede vist, at hun kan samle folk – både politisk og lokalt – og skabe dialog frem for splid.
Stærke personlige kvaliteter
Derudover er hun troværdig, handlekraftig og empatisk. Hun er ikke bange for at tage svære beslutninger, men gør det velovervejet og med respekt for dem, det berører. Hun har en moderne tilgang til ledelse, hvor borgerinddragelse og gennemsigtighed er centrale elementer. Det er præcis den slags lederskab Frederikssund Kommune har brug for.
Skab værdi for borgerne - ikke mere administration
Vi skal have en ny borgmester, fordi kommunen fortjener mere end forvaltning – den fortjener udvikling. Vi skal vælge Anne Sofie Uhrskov, fordi hun repræsenterer det bedste af lokalpolitik: nærhed, ansvar og vision. Med hende ved roret kan Frederikssund blive en kommune, vi alle er stolte af at bo i - uanset hvor i kommunen vi bor. Følg hende på facebook og på hendes hjemmeside
#Stempåannesofiesomnyborgmester
