Fjorden som bindeled

Roskilde Fjord deler Frederikssund Kommune geografisk – men bør i højere grad binde os sammen økonomisk, kulturelt og historisk.

Natur, historie og fællesskab  på tværs af Roskilde Fjord

• Fjordene og fjordlandet har i århundreder været livsnerven for mennesker, der søgte føde, fællesskab og forbindelser til verden. 
• Fjorden er og skal være centrum for fælles oplevelser, naturglæde og lokal identitet.

Naturen

En stor kommune med mange lokalområder

• Frederikssund Kommune er geografisk stor. Sammensat af fire gamle kommuner med hver sin stærke identitet. Kommunen vækst i befolkning. 
• Ud af de i alt 47.050 indbyggere bor godt 30.000 indbyggere uden for Frederikssund By. 
• De fleste bor i små og mellemstore byer samt i landområderne. I de fire største byer bor i 2025:  Frederikssund by 17.583,  Slangerup 6.933, Jægerspris 4.156, Skibby 3.135

Geografisk spredt

• Når vi geografisk er spredt i så mange forskellige byer, landsbyer, landområder og sommerhusbebyggelser. Hvordan kan vi så føle os som en aktiv del af fællesskabet?  
• Frederikssund By bliver aldrig et mega centrum for kommunen, som andre poler er det. 
• Indbyggere i Slangerup orienterer sig imod Hillerød og København. 
• Indbyggere i Skibby orienterer sig imod Roskilde og Holbæk, og det geografiske forhold ændrer sig ikke. 

• Det skal vi anerkende positivt og i stedet for at centralisere, så skal vi udvikle kommunen decentralt. 
• Du kan se her, hvordan de 47.000 indbyggere er fordelt i by og land

Fælles identitet

• Her er en fælles identitet vigtig. Derfor skal vi huske at landet ved fjordene binder os sammen med vores fælles historie, fra Slangerup over Frederikssund til Jægerspris og Skibby.   
• Vores forgængere har levet af og levet omkring fjordene siden sidste istid. Det er en stærkt livsbekræftende fortælling, som jeg mener at vi bør dyrke langt mere og være stolte af, på tværs af kommunen.  

Markante historiske perler

• Det kan vi bl.a. gøre ved at styrke fortællingen om de store historiske seværdigheder, som markerer vores fælles fortid, fx Selsø Slot, Jægerspris Slot og Sct. Mikaels Kirke i Slangerup. 
• De er markante historiske perler. Dem kan vi starte med at gøre mere ud af i vores samarbejde med Roskilde og Lejre kommune, i Nationalpark Skjoldungernes Land og turismesamarbejdet Visitfjordlandet. 

Fjorde og havne

• Vi bør også i højere grad sætte fortællingen om fjordene og vores 16 små havne og bådelaug på dagsordenen. 
• Den maritime historie med livet langs fjordene er en stærk del af fortællingen, fordi alle byer har en tilknytning til og en historie, hvor fjordene har spillet en kæmpe rolle.   

Slangerup og Frederikssund – fra klosterby til fjordhandel

Slangerup var i middelalderen en af Sjællands vigtigste byer. Allerede i 1000-tallet lå her en kongsgård, og byen blev købstad omkring 1250. Den fik privilegier og blev centrum for handel og retssystem i Nordsjælland. Med kirke, kloster og torvehandel var Slangerup en driftig by.

Men i 1500- og 1600-tallet begyndte byen at miste sin betydning. Klosteret lukkede, og købmændene søgte mod fjorden, hvor der var bedre adgang til søhandel. De flyttede deres forretninger til ladepladsen ved Ude Sundby – og her opstod Frederikssund.

Frederikssund blev opkaldt efter Frederik 3. og fik købstadslignende privilegier i midten af 1600-tallet. I 1809 fik byen formelt købstadsstatus, og Slangerup mistede sin. De to byer fungerede i en periode som tvillinge-købstæder, men fjordhandlen og den nye havn gjorde Frederikssund til den dominerende.

---

⛪ Skibby – en glemt købstad med stærke forbindelser

Skibby nævnes som købstad allerede i 1240 i Kong Valdemars Jordebog. Byens store kirke fra 1100-tallet vidner om dens betydning – både religiøst og regionalt. Skibby lå strategisk i Horns Herred, tæt på Roskilde og Lejre, og havde forbindelser til kongemagten og handel via fjorden.

Skibby mistede sin købstadsstatus sandsynligvis allerede i 1300-tallet, men fortsatte som en vigtig landsby med kirke, skole og lokal handel. Arkæologiske fund ved Selsø tyder på, at området har været brugt som vinterhavn for vikingeskibe – og navnet "Skibby" kan stamme herfra.

⛪Jægerspris – fra kongsgård til slot og by

Jægerspris opstod som kongsgården Abrahamstrup, der nævnes første gang i 1318. Gården var i kongeligt eje og blev brugt som jagtslot og lyststed af flere regenter – bl.a. Valdemar Atterdag, Margrethe 1., Christian 4. og Frederik 2.

I 1673 blev Abrahamstrup solgt til kongens overjægermester, Vincents von Hahn, og i 1677 fik gården navnet Jægerspris – som en hyldest til jagten. Christian 5. købte den tilbage kort efter, og slottet forblev i kongehusets eje frem til 1800-tallet.

Senere blev Jægerspris Slot centrum for Kong Frederik VII’s Stiftelse og rummer i dag både museum og børnehjem. Byen voksede op omkring slottet og blev en del af Frederikssund Kommune ved strukturreformen i 2007.

NATUR, HISTORIE OG FÆLLESSKAB – PÅ TVÆRS AF ROSKILDE FJORD

Roskilde Fjord deler Frederikssund Kommune fysisk – men binder os sammen kulturelt og historisk. Fjorden har i århundreder været livsnerve for mennesker, der søgte føde, fællesskab og forbindelser til verden. I dag er den stadig centrum for fælles oplevelser, naturglæde og lokal identitet.

Langs fjorden finder vi fredede naturområder, vildtreservater og fugleliv i verdensklasse. Her kan man vandre, sejle, fiske eller bare nyde stilheden og udsigten til spirene på Roskilde Domkirke. Slottene, kirkerne og de gamle landsbyer fortæller historien om et folk, der har levet med og af fjorden i generationer.

Frederikssund Museum, Færgegården, formidler fortællingen om mennesket og fjorden – og minder os om, at vi er en del af noget større. Uanset om man bor i Skibby, Slangerup, Jægerspris eller Frederikssund By, er fjorden et fælles rum, der skaber sammenhængskraft og fælles stolthed.