Et skolevæsen under pres – og et fælles ansvar

Frederikssund Kommunes skolevæsen står i disse år over for en række alvorlige udfordringer, som vi ikke længere kan lukke øjnene for. Økonomiske besparelser, lærermangel, stigende mistrivsel blandt elever og et pres på specialområdet skaber tilsammen et billede af en folkeskole, der kæmper for at levere den kvalitet, børn og forældre med rette kan forvente.

Økonomien strammer til

Budgetforliget for 2025 har betydet besparelser på både service- og anlægsområdet. Det rammer skolerne direkte: vedligeholdelse af bygninger udskydes, specialområdet skal spare millioner, og fritids- og kulturtilbud til børn er skåret ned. Selvom der er afsat lidt ekstra midler til folkeskolen, er det langt fra nok til at imødegå de stigende behov. Når ressourcerne ikke følger med, bliver konsekvensen større klasser, færre støttetimer og ringere rammer for undervisningen.

Lærermangel og rekruttering

Som i resten af landet er det svært at tiltrække og fastholde uddannede lærere. Flere stillinger dækkes af vikarer uden læreruddannelse, og det går ud over kontinuiteten i undervisningen. Samtidig oplever mange lærere et stigende arbejdspres, fordi de skal løfte flere opgaver med færre hænder. Det er en ond cirkel: presset får nogle til at forlade faget, hvilket igen øger manglen.

Trivsel og inklusion

Elevtrivsel er en af de største bekymringer. Flere børn mistrives, og behovet for specialpædagogisk støtte vokser. Men ressourcerne er begrænsede, og inklusionen lykkes ikke altid i praksis. Når børn med særlige behov placeres i store klasser uden tilstrækkelig støtte, går det ud over både dem selv og klassefællesskabet. Forældre oplever frustration, og lærere føler sig magtesløse.

Politiske beslutninger og fremtidens skolestruktur

Byrådet har besluttet, at der i 2025 skal arbejdes med modeller for et mere bæredygtigt skolevæsen. Baggrunden er faldende elevtal, store forskelle i klassestørrelser og et økonomisk pres, der gør det nødvendigt at tænke nyt. Det kan betyde ændringer i skolestrukturen – måske sammenlægninger eller en ny tildelingsmodel. Det er følsomme beslutninger, men de er uundgåelige, hvis vi vil sikre en folkeskole, der også fungerer om ti og tyve år.

Et fælles ansvar

Det er let at pege fingre ad politikere, embedsmænd eller skoleledelser. Men sandheden er, at vi alle har et ansvar. Forældre, lærere, politikere og borgere må stå sammen om at kræve en folkeskole, der prioriteres højere. Det handler ikke kun om kroner og øre, men om at investere i vores børn og i fremtidens samfund.

Vejen frem

Hvis vi vil vende udviklingen, kræver det modige beslutninger:

• At sikre flere uddannede lærere gennem bedre arbejdsvilkår.
• At prioritere trivsel og specialstøtte, så alle børn får mulighed for at lære og trives.
• At skabe gennemsigtighed i de politiske beslutninger, så borgerne kan følge med og bidrage til debatten.

Konklusion: Frederikssund Kommunes skolevæsen er presset, men det er ikke håbløst. Med politisk vilje, lokal opbakning og en klar prioritering af børnene kan vi skabe en folkeskole, der igen bliver et stolt fundament for vores fællesskab.