Langsommelig byggesagsbehandling i Frederikssund Kommune
8. september 2025

Urimelig ventetid i Frederikssund Kommune – det skal ændres!
I Frederikssund oplever borgere og virksomheder alt for lange ventetider på kommunale tilladelser:
- Byggetilladelser kan tage op til 2 år eller mere.
- Tilladelser til spildevandstilslutning – som kommunen selv kræver – kan tage måneder.
- En borger har ventet næsten 4 år på svar om køb af et lille jordstykke ved sin grund. Et simpelt ja eller nej burde ikke tage flere år.
- Byggeansøgninger er digitaliserede, men er for vanskelige for almindelige borgere. Det vil vi have lavet om på.
Konsekvenserne er alvorlige
- Folk lever i uvished og risikerer økonomiske problemer med bank og kreditforening.
- Byggeprojekter flyttes til andre kommuner med kortere sagsbehandling – fx Lejre, Roskilde og Egedal.
- Frederikssund falder endnu engang i erhvervslivets vurdering – nu nr. 89 ud af 98 kommuner.
Det kræver omgående politisk handling
Vi har brug for:
- Minimumstider for byggesagsbehandling.
- Flere ressourcer tilbage til området – medarbejderne skal have bedre vilkår.
- Klar politisk fokus og opfølgning – ellers bliver det ikke bedre.
- Direkte politisk kontrol - i en periode
Vi skylder både borgere og medarbejdere en mere effektiv og retfærdig sagsbehandling. Det handler om borgernes penge, tillid, service og fremtidens udvikling i Frederikssund.
altekst="Selv nedrivning kræver en tilladelse"