Fra Fjord til Sund
3. oktober 2021
Vandrerute - også for cyklister på visse stræk
Har du prøvet det? Et virtuelt kort? En 65 kilometer lang vandrerute mellem Roskilde Fjord og Øresund.
Denne rute er et vigtigt skridt i arbejdet med bedre adgang til naturen, som Frederikssund Kommune har støttet op om. Ruten består af eksisterende stier, som er bundet sammen med et digitalt kort komplet med info om overnatningsmuligheder, seværdigheder, toiletter, indkøb og spise- og badesteder undervejs.
Vandreruten er resultatet af flere års frivilligt foreningsarbejde, der nu er blevet til vandreruten "Fra Fjord til Sund". Ruten følger eksisterende veje og stier fra Frederikssund gennem Sillebro Ådal og bydannelsen Vinge til Buresø, hvorfra den følger stisystemet i Mølleådalen forbi blandt andet Bastrup Sø, Farum Sø og Furesøen til Dyrehaven og videre ud til Øresund.
