Frederikssund Kommune

Jørgen Bech - din stemme i kommunen

Hvorfor Kulhuse færgen?

13. august 2025

Bevar Kulhuse færgen

Kulhuse-færgen – Frederikssund Kommunes største turistmagnet

Kulhuse-færgen spiller en afgørende rolle for turismen i Frederikssund Kommune og er med sine næsten 70.000 årlige besøgende det største trækplaster i hele kommunen. Færgen forbinder ikke blot – den skaber også liv, aktivitet og omsætning, som mærkes langt ud over kajkanten.

Turisme skaber arbejdspladser

De nyeste tal fra VisitDenmark viser, at turismeomsætningen i Frederikssund Kommune i 2024 er steget til 891 mio. kr., en stabil vækst fra 852 mio. kr. i 2022 og 862 mio. kr. i 2023. Denne fremgang understreger turismens stigende betydning for lokaløkonomien, og færgen er en central aktør i denne udvikling.

Turismen beskæftiger hele 811 årsværk i kommunen (2023-tal), og færgen bidrager direkte til denne beskæftigelse – både gennem transport, oplevelser og afledte effekter i detailhandel, restaurationsliv og overnatning.


Udlejning af sommerhuse

Særligt udlejning af feriehuse spiller en væsentlig rolle, og et øget antal feriehuse vil uden tvivl styrke indtjeningen yderligere, men lejerne skal også have aktiviteter.Kulhuse-færgen er derfor ikke blot en transportløsning – den er en oplevelse i sig selv. Den tiltrækker både ferie- og erhvervsturister, og dens betydning vil blive yderligere belyst, når den fulde rapport "Turismens økonomiske betydning 2024" offentliggøres i september. Her vil vi få indblik i værditilvækst, skatteindtægter og en mere detaljeret fordeling af omsætningen. 

Fremtiden for turismen i Frederikssund Kommune ser lys ud – og Kulhuse-færgen sejler forrest.

Det synes jeg at @alle de lokalpolitikere - ingen nævnt, ingen glemt - som ikke stemte for at færgen kunne fortsætte skulle tænke lidt mere over. De kan jo nå at fortryde