Frederikssund Kommune

Dit byrådsmedlem Jørgen Bech

4. november 2021

Job i Frederikssund Kommune

Rekruttering og fastholdelse

Ligesom så mange andre kommuner, er vi i konkurrence med at skaffe kvalificerede og dygtige, engagerede medarbejdere til kommunens mange og vigtige funktioner.  Der er godt 3.500 ansatte i kommunen, og der søges konstant flere. Mange jobs er vanskelige at besætte, bl.a. pga. de store afstande og fordi der generelt er mangel på arbejdskraft. For en så stor virksomhed som Frederikssund Kommune, er rekruttering og fastholdelsen en af de væsentligste udfordringer, både nu og i årene der kommer. Derfor har vi igangsat et stort program, der hedder "Sammen om Frederikssund", hvor medarbejdere og ledelse på tværs af kommunen er i dialog og samarbejde for at finde de allerbedste løsninger. Det skal være mere attraktivt at arbejde i Frederikssund Kommune. 

Børnehus i Skibby

Er du pædagog og har lyst til at arbejde i spritnye omgivelser, midt i naturen?

Job i Frederikssund kommune

Frederikssund Kommune er en stor kommune i konstant udvikling

Derfor er der helt sikkert også et job til dig, som har de kompetencer og kvalifikationer, som kommunen søger. Der er også muligheder for en række elevpladser til dig, der ønsker en praktisk uddannelse hvor du får elevløn under hele uddannelsesforløbet.

Måske har du også lyst og ambitioner til at bruge elevuddannelsen som et springbræt til at få en mellemlang videregående uddannelse som professionsbachelor f.eks. i sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, pædagogik eller i offentlig administration?

Så er elevuddannelsen måske noget for dig. Du kan starte op som elev flere gange årligt, så du kan komme hurtigt i gang hvis du ønsker det.

Til vores elever tilbyder vi

  • et godt og udviklende læringsmiljø

  • faste praktikvejledere der følger dig gennem hele praktikforløbet

  • uddannelsesansvarlige der støtter og vejleder dig gennem hele uddannelsesforløbet

  • planlagt undervisning i praktikken (på SOSU-området)

  • fast løn under hele uddannelsesforløbet