Din kandidat til kommunalvalget

Stem personligt på Jørgen Bech i 2021

16. maj 2021

Motorvejen og broen

Motorvejsforeningen mødes med Transportministeren

i 2019 fejrede vi sammen med Kronprinsesse Mary og 30.000 borgere broens færdiggørelse. Siden har man kunnet køre over Kronprinsesse Marys bro. Det er en skøn bro, men brugerbetalingen er der naturligvis ingen af os i lokalsamfundet, der er fan af. 
Vi synes det er ærgerligt at landets lovgivende forsamling har besluttet at netop vi skal betale for at køre på en bro, som vi mener burde have haft så stor landspolitisk bevågenhed, at Staten for lang tid siden havde betalt den fuldtud.

Realiteterne er dog også, at broen danner en ny fremtid for kommunen og for borgerne, allerede her i 2019, og ikke i 2030, som ellers var udsigten. Ikke kun fordi den mindsker trængslen henover den gamle bro, og øger mulighederne for at komme både igennem og på tværs af Frederikssund by. 

Udviklingspotentialet for Hornsherred skal også ses i lyset af de stærkt forbedrede pendler muligheder, både med bil og senere også med kollektiv trafik.  Når Vinge station er klar operativ, vil man nemt kunne tage en bus fra fx Skibby og på under et kvarter stå på et S-tog. Man kan også tage sin bil, og parkere ved stationen. Det vil gå endnu hurtigere. Allerede nu medvirker dette scenarie til, at der er 4 nye store boligprojekter igang eller under planlægning i Skibby, Gerlev og Jægerspris, og flere er undervejs. Her i år starter byggeriet af 97 nye familieboliger i Skibby.

Broen betyder, at HH kobles tættere til hovedstaden, og broen har således betydning for både reduceret trængsel, og for øget udvikling. Jeg tror jeg kan hilse fra dem, der dagligt sidder i kø, at det er et meget velkomment potentiale.Broens potentiale er således helt afgørende for Frederikssund kommunes borgere, og med stigningen i trafikken, er det er helt, helt afgørende at vi ikke skulle vente på at få det potentiale til 2030 eller måske endda endnu senere. Det var den virkelighed, og det ærgerlige dilemma, som det tidligere byråd, blev stillet overfor. 

Jeg bliver nødt til at sige, at jeg er glad for, at mine forgængere nødtvunget tog det ikke særlig populære ansvar på sig og traf den rigtige beslutning. Der var da heller ingen i det byråd, som stemte imod denne beslutning! Vi må tørt konstatere, at vi lever i en verden skabt af realiteter. Den lave landspolitiske prioritering af vores fjordforbindelse skabte den situation, hvor folketinget ikke ønskede en fuld statslig finansiering af broen. Det er den virkelighed, og de realiteter, som netop er gen-bekræftet også af den ny regering og af et flertal i folketinget. Vi vil naturligvis ligesom alle andre hilse det meget velkomment, såfremt det flertal skulle finde på at ændre mening og ophæve brugerbetalingen. 

Den nuværende regering vil i lighed med den forrige også færdiggøre Frederikssundsmotorvejen. Så må der kunne skabes enighed om en hurtig beslutning.

Den er også det eneste større anlæg, som umiddelbart kan iværksættes, hvis blot Folketinget kan samles om det: Lovgivningen er på plads, linjeføringen ligger fast og der er en spritny VVM. Samfundsøkonomisk ligger færdiggørelse af vores motorvej helt i top, som det allermest rentable projekt i hele landet.

Færdiggørelsen af de sidste 21 km er ikke til at komme uden om: Frederikssundsmotorvejen er det projekt, der har det allerbedste samfundsøkonomiske afkast med en forrentning på 13,1 pct. Som bekendt besluttede Folketinget Frederikssundsmotorvejen helt tilbage i 2009.  Regeringen har afsat 55 mia. kr. til færdiggørelse af eksisterende projekter, og færdiggørelse af Frederikssundsmotorvejen koster 2,9 mia. kr.  

Færdiggørelsen vil være både fornuftig og rationel. Det vil være en beslutning, som kan bringe glæde til tusinder af daglige pendlere og beboere, ikke kun i Frederikssund, men også i Egedal og Ballerup. De har i årevis afventet dagen, hvor Folketinget gør det påbegyndte arbejde færdigt. Der er så mange fordele ved beslutningen, at jeg med mit positive sind har svært ved at forestille mig at Folketinget ikke træffer den: At bevilge de 2,9 mia. kr. til færdiggørelse af Frederikssundsmotorvejen. Det er ikke for tidligt.

Når jeg læser infrastrukturforslaget, konstaterer jeg også, at brugerbetaling ikke er nævnt med et eneste ord. Ikke et eneste sted. Som bekendt, blev brugerbetalingen på KPM broen igangsat som et pilotprojekt, hvor det forudsattes at der kom brugerbetaling andre steder. Det gør der åbenlyst ikke, og det er nok fornuftigt, for det har vist sig, at resultatet er en for ringe kapacitetsudnyttelse. Vores bro kan tage mindst 20.000 køretøjer, men kun ca. 3.000 benytter den. Transportbranchen og den kollektive trafik lider også under brugerbetalingen.  

Da byrådet tilbage i 2012 fik tilbudt en bro, forudsat at det var med brugerbetaling, fik vi at vide at man forudsatte at der ville komme flere af den type betalingsanlæg i landet. Jeg konstaterer nu  – efter yderligere to mellemliggende regeringer - at de anlæg ikke findes, og at der ikke er planer om samme finansieringsform på tilsvarende projekter andre steder i landet. 

Skal vores fjordforbindelse så være den eneste af sin art i hele landet? Det giver ingen mening, når resultatet er en så ringe udnyttelse af investeringen. Mit håb og min opfordring til Folketinget er derfor, at man i forhandlingerne revurderer princippet om brugerbetaling og tager endelig stilling til restgælden på Fjordforbindelsen, så vi får brugerbetalingen væk. Dermed kan broen og motorvejen tilsammen give maksimal nytte for befolkningen.

Hensigten med investeringer i transport og infrastruktur er at løfte Danmark, binde landet sammen og gøre os rigere. Hvis vi gør det rigtigt, kan det også gøre fremtiden grønnere. Lad os sammen sikre at Kronprinsesse Marys bro kommer til sin fulde ret sammen med færdiggørelsen af Frederikssundsmotorvejen. 

Lad mig slutte af med et citat af Reinhold Nieburh: 

Giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting jeg kan ændre og visdom til at se forskellenReinhold Nieburh, 1932Reinhold Niebuhr, 1892-1971, amerikansk teolog, fra 1928 professor ved Union Theological Seminary, New York. Både teologisk og politisk bidrog han til den offentlige debat og angreb den liberale fremskridtstro; navnlig bogen Moral Man and Immoral Society (1932) vakte opsigt ved at hævde, at enkeltmennesker kan handle moralsk, mens kollektiver ikke kan. Han tog tidligt til orde imod nazismen, som i hans perspektiv var en af mange former for menneskeligt hovmod, superbia, som til syvende og sidst bunder i angst. Niebuhrs "kristne realisme", også i det teologiske hovedværk The Nature and Destiny of Man (1941-43), er blevet taget til indtægt af liberale og socialister på den ene side og af neokonservative på den anden.